Jeg mødte ManuVision, på et tidspunkt hvor mit liv var ved at tage en drejning. Efter mange år i det der på mange måder lignede drømmejobbet, måtte jeg erkende, at jeg ikke havde hjertet med i mit arbejde. Jeg stod pludselig et sted, hvor jeg kunne mærke jeg havde brug for at finde mening. Mening med både mit arbejdsliv og måske også mening med selve livet. Det var nødvendigt at skifte retning for ikke at miste mig selv. Både karrieremæssigt og personligt søgte jeg derfor efter en hverdag, med dybere mening og mere plads til både krop, sind og sjæl – plads til hele mig.

En voksende interesse for kroppen, en nysgerrighed på samspillet mellem det fysiske og det mentale, fik mig i retning af ManuVision. En retning hvor jeg lytter til kroppen, passer bedre på mig selv og samtidig kan hjælpe og inspirere andre.

Jeg startede på uddannelsen i januar 2017, hvor jeg ca et halvt år forinden, havde sagt pænt farvel til kolleger og mit gode trygge job. Jeg kom ret hurtigt i gang med at give elevbehandlinger og fik stille og roligt bygget et netværk op. I sommeren 2018 blev jeg selvstændig og de klienter jeg ser på min briks, er alle mulige forskellige slags mennesker, og alle med hver deres unikke historie, unge som gamle.

Noget af den feedback jeg får af mine klienter er; at de kommer igen fordi de oplever at blive mødt i en tillidsfuld, tryg, dyb og effektiv behandling. Med stor ro, empati, indføling og nærvær.

Jeg hjælper mennesker som søger hjælp til alt fra stress, angst, depression, migræne og spiseforstyrrelser, til kold/frossen skulder, tennisalbue eller fx. smerter i nakke/skuldre/iskias, myoser etc. Derudover oplever jeg også en masse klienter, som har et ønske om øget selvindsigt, større kontakt med krop & åndedræt, og som helt enkelt, bare gerne vil opnå en øget kropslig forståelse og øget velvære.

I behandlingen vil jeg hjælpe dig med at forstå din krops signaler og med at være nysgerrig på årsager og sammenhænge, så du lærer dig selv bedre at kende. At formidle kontakt til -og skabe større bevidsthed om dine følelser, dine grænser og dine behov. Et samarbejde, hvor du opnår forandringer, velvære og indsigt.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærlig hilsen Mette